DANMARK

Sko!

2017-02-19

Lørdag og søndag: Kære Rejseblog. Vi var ret trætte efter familiedag, da det var lørdag morgen. Lige nu er det formiddag om søndagen, men jeg skriver dette indlæg som det sidste, da jeg ikke regner med, at der kommer til at ske så meget i dag. Så lad mig fortælle jer om i går, altså lørdag. smiley I går kørte vi hele vejen til Ballerup for at kigge på en kjolebutik, der altså havde hvide, højhælede sko i str. 35!! Jeg havde set nogle flotte sko på nettet fra deres side, og krydsede fingrer for, at de var gode (de var jo sådan lidt mit sidste håb). smiley Vi havde nærmest allerede været halvdelen af landet rundt for at finde sko sååå... Men vi kom derhen og så skoene, og de var bare MEGA flotte. Der var endda også andre sko, jeg kunne prøve, men de var helt klart de smukkeste. Da jeg prøvede dem i str. 35 var de faktisk for store. Sådan går det jo, når man har en minifod! smiley Men det var en mega fed butik, så selvfølgelig havde de den i str. 34. Jeg kunne godt passe den i den størrelse, men jeg skulle stadig have nogle såler i skoen, for at den ikke faldt af min fod. Det var den sko, jeg valgte, for helt ærligt, jeg ville jo ikke få noget bedre et andet sted, og de var jo alligevel perfekte, så jeg er mega glad!!!!smiley Nu skal vi bare finde de der ekstra såler til skoene, så jeg ikke snubler ned af kirkegulvet på dagen. På vejen hjem fra den mega fede butik, handlede vi lige i Bilka. Vi fik købt alt muligt. Vi overvejede at spise frokost i bistroen i Bilka, men blev enige om, at vi ligeså godt kunne køre hjem, for vi ville alligevel bare have valgt rugbrød i resturanten. Om eftermiddagen skulle vi slet ikke noget, så vi spillede ridder-settlas med mor. Et spil hun har fået for flere år siden, men vi har ikke giddet at spille med hende.smiley Det var så også et super kompliceret spil! Vi brugte nærmest mere tid på at lære reglerne fra mor, end vi spillede. Og selv under spillet fattede jeg stadig ikke en skid. Men det gik da fint nok, og så gik hele eftermiddagen jo med det.smiley Til aften fik vi rester af min og fars FANTASTISKE lasagne, og så så mor og jeg Notting Hill med bland selv slik også fra i fredags. Så det var en virkelig god dag. Nu er det jo så søndag, hvilket betyder SKOLE i morgen! Jeg gidder virkelig ikke, så tror bare, at jeg begynder at tælle ned til påskeferien.smiley Måske ses vi også der. Men hvis jeg er heldig, får jeg meget snart min konfirmationskjole, som jeg nu har ventet 4 MÅNEDER på!! I dag er det eneste planlagte, jeg skal, at gå over over besøge mormor sammen med mor. Og så skal jeg nok bare slappe af. Vi ses! ______________________________________ VINTERFERIE 2017 ]]>

Familiedag

2017-02-17

Torsdag og fredag: Kære Rejseblog.?? Nu fik jeg slet ikke skrevet fra i går, men der er nu heller ikke så meget at skrive. Mor og jeg var i bog og idé, hvor vi købte manilamærker til bordkort og en gæstebog til konfirmationen. så var vi hos brillemanden, hvor min mor kiggede efter et par ekstra briller, og jeg fik rettet lidt på mine. Tilsidst gik vi ind i en smykkeforretning, for jeg mangler inspiration til min ønskeliste. Vi fik TONSVIS af kataloger med smykkekollektiner med derfra, og så købte vi en kage i føtex på vej hjem. smiley Om aftenen var vi så hos Anne og Allan. Jeg fik snakket lidt med Ida, og vi fik en lækker lasagne. Men det var en MEGET afslappet dag. Og vi kom faktisk først i seng i dag, for klokken var over midnat, da vi var hjemme. MEn nok om torsdag. I dag var det FAMILIEDAG!! Når ja, hvad er familiedag? spørger du sikkert. Det er en dag 2 i familien planlægger, uden at de andre 2 ANER noget om det. Alt bliver planlagt - lige fra morgen til aften. Og så må de andre jo bare følge med. smiley Mig og far planlagde familiedag. Det var den første, vi har været på. Vi startede med at lave lækker brunch med vafler (MUMS), og så tog vi toget ind til Nørreport. Ruben og mor var meget nysgerrig efter, hvad vi skulle. Vi skulle til Escape Copenhagen! Escape er et teamevent. Konceptet går ud på, at man bliver låst inde et rum med en historie i en time, og så skal man løse koder og gåder for at komme ud, inden tiden er gået. smiley Ingen af os havde prøvet det, så vi var meget forventningsfulde. Vores rum handlede om, at vi var blevet låst inde af terrorister, som ville bombe København. Vi skulle deaktivere bomben og komme ud i tide. Det var meega sjovt men samtidig forvirrende og svært. Vi blev nød til atfå hjælp RIMELIG mange gange. Der var en ansat, der kunne sende os hjælpebeskeder gennem et fjernsyn. Men vi NÅEDE at klare rummet med 2 minutter tilbage. Efteer Escape spiste vi sen frokost på TGI Friday's. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg måske fik den bedste salat, jeg har smagt. Den var SÅ lækker! Vi kiggede også i et par butikker efter konfirmationssko, men de forhandler jo kun i str. 36 og opefter. ØV! smiley Men jeg skal ud og se på en butik i morgen, hvor heldet forhåbentligt er med mig. Efter gåturen i Købeenhavn var vi rimelig træætte, så vi tog hjem til Rinsted igen. Her blandede vi lidt slik i byen, og så tog vi hurtigt hjem, så far og jeg kunne begynde at lave lasagne fra bunden til aftensmad. Det var det samme, vi fik hos Anne, men vi havde allerede besluttet os for, at vi skulle lave lasagne på familiedag, da vi spiste der. Lasagnen blev VIRKELIG god. Vi spiste da der kom x-factor. Det var en vildt hyggelig dag! smiley Og Ruben og mor synes det var en god familiedag. Godnat!??

Flammen

2017-02-16

Onsdag: Kære Rejseblog.?? Nu har jeg igen ventet en dag med at skrive. Selvom det er torsdag, handler dette opslag altså om onsdag. Man er bare så træt om aftenen, ikke? Men, når jo, de fleste er vel også for trætte til at skrive blog kl. 06:56 om morgenen sådan, som jeg gør lige nu. Selv jeg er nok for træt, for da jeg var halvvejs igennem dette indlæg, fik jeg på mystisk vis lukket computeren ned. Hvor er jeg smart!smiley I går tog jeg et dejligt bad, og så gik jeg over til min mormor og morfar for at være sammen med Maria. Vi startede med at spille sequence med mormor, og jeg tævede dem BEGGE 2!smiley Så fik vi frokost og Maria og jeg spillede sims. Efter lidt tid kørte mormor og morfar også en tur, for de skulle ud og hente deres NYE bil. Senere på eftermiddagen hentede min familie Maria og jeg, for vi skulle shoppe på RO's torv et par timer inden, hele familien (også mormor, morfar, Jannie, Emma og Peter) skulle spise på flammen derinde. Vi skulle lede efter sko til mig og tøj til Ruben til konfirmationen, og så kiggede vi selvfølgelig også lidt løst omkring. Mor fandt også en gave til Ida, for vi skal besøge Anne og Allan i dag, og hun har jo fået sukkersyge. Sko var der ingen af. Der var et par der måske kunne blive til noget, men SELVFØLGELIG har det så ikke skoen i en lille nok størrelse til mine mini fødder. smiley Til gengæld fandt vi nogle fine blomster til mit hår. Og det var godt klaret at Ruben, som faktisk FIK prøvet nogle skjorter, men intet fangede virkelig hans blik. Bagefter spiste vi på flammen. Der kan man jo få alle afskygninger af kød, men jeg havde ikke lyst til noget af det, så jeg spiste lasagne. Til dessert fik jeg Ben & Jerry's is, så det var jo ikke dårligt, og vi havde en virkelig hyggelig aften. Jeg håber så også at det bliver en god dag i dag. Mor og jeg skal op og se på nogle ting i byen, og så skal vi selvfølgelig spise aftensmad hos Anne og Allan, så det bliver spændende! smiley Ha' en god dag!??

Familiebesøg

2017-02-15

Tirsdag: Kære Rejseblog.?? Så jeg skriver først om morgnen nu her onsdag, men jeg skriver altså om tirsdag. Jeg var bare virkelig træt i går aftes og orkede ikke lige at skrive, men nu har jeg tid! smiley I går var det jo kærlighedsdagen, nemlig valentine. Så far og jeg startede med tidligt om morgnen at køre op til Føtex og købe en buket tulipaner til mor, som jeg havde hørt hende sige var pæne. Så da vi kom hjem lavede far og jeg morgenmad, og jeg arrangerede nogle bær i form af et hjerte på en tallerken. Mor blev da glad, da hun kom ud til morgenmaden, så det var godt! smiley Kl. 11 skulle vi køre hen til min tante Sara, og min fætter William og kusine Tilde. De havde lavet frokost til os, og det var en god blanding af alt muligt, som kyllingespyd, nachos og bruschetta, så der var noget at vælge imellem. smiley Desserten var en chokolademoussekage med chokoladekagebund og chokolade på toppen (hvordan kan en kage overhoved indeholde ALLE de ting, jeg ikke kan lide?), så det sagde jeg altså nej tak til. smiley Men bagefter vi havde spist, tog vi over for at bowle. Der var ikke børnebandere på, så det var virkelig svært! Tilde var den bedste, og jeg startede egentlig okay ud (uden helt at vide hvad jeg lavede), men så gik det langsomt ned af bakke... Men jeg vandt stadig over Ruben med nogle få point. Efter det ville vi også spille minigolf, for det var lige ved siden af. Så vi fik udleveret golfkøller og bolde, og så gik vi ellers i gang. Der var mange baner og meget ventetid, så efter bane 10 blev man lidt træt af det, men det var nu også meget hyggeligt, bortset fra at vi ikke rigtigt kunne finde ud af det, så hver af os skulle nærmest have 10 skud på hver bane (bortset fra min far som selvfølgelig fik 2 hole-in-one's). smiley Midt under spillet hentede William også slushice til de andre børn (jeg ville ikke have noget). Inden for 1 minut med slushicen havde Ruben spildt halvdelen ned af sig selv, og inden for 3 minutter havde William tabt HELE sin slushice på gulvet. Så det endte altså kun med at være Tilde, som fik noget. smiley Tilsidst var vi MEGET trætte, så vi sprang nogle bane over, og sagde at det var det. Vi kørte kort hjem til Sara og dem igen for at aflevere en konfirmationsinvitation til min egentlige farfar Per. Jeg tror, det var 5. gang, jeg så ham i mit liv eller sådan noget. Jeg havde i hvertfald glemt, hvordan han så ud. Han bliver jo også mere og mere svag hver gang vi ser ham. Sara sagde, at vi ikke skulle regne med, at han kom, men at han sikkert blev glad for invitationen. Jeg har heller egentlig ikke noget problem med, hvis han ikke kommer, for jeg kender ham jo knap nok (helt, ærligt, jeg havde glemt, hvordan han så ud), men det er da godt, hvis han kan glæde sig over at være blevet inviteret. smiley Så tog vi egentlig bare hjem efter at have sagt farvel. Derhjemme lavede vi pasta med rød sovs (det var Ruben glad for). Jeg ville bare have rugbrød. Og efter det hyggede jeg med mor og så film, mens jeg spiste chokoladerester fra i går, så det var en rigtig hyggelig dag. Godnat!??

Støvlet Katrine

2017-02-13

Kære Rejseblog.?? Ja, jeg havde egentlig skrevet dagens indlæg, men så kom jeg til at slette det... Findes der noget mere irriterende? Tja, nu er jeg rimelig træt, så tror bare jeg slutter oplægget RIMELIG hurtigt... smiley I dag var en doven dag ligesom tidligere. Vi var oppe i Føtex for at sende FLERE konfirmationsinvitationer ud! Ja, man skulle tro at der kommer flere hundrede med til den fest, men det gør der altså ikke. Om aftenen var vi på Støvlet Katrine. Vi havde taget ind til Sorø lidt tidligere for at kigge efter konfirmatonssko til mig, men vi fandt kun nogle sko til far på udsalg (typisk). Vi kiggede også lidt efter konfirmationstøj til Ruben, men han var ikke interesseret (sikke en overraskelse). På Støvlet Katrine fik vi 3 små retter, som alle var TEMMELIG bizarre. Den første var forretten, og det var kulmule marineret i limesaft med røgede rejer, peber og en mærkelig grøn sovs, der smagte af bearnaise. Kulmulens konsistens var rimelig klam, men eller smagte det fint. Min far fik vin til hver ret, og tjeneren fortalte os om dem alle, som om de var rigtige personer eller noget i den stil. I hvertfald jokede far med, at han selv ville fortælle om, hvordan vores mad kom fra Rema 1000 næste gang, vi får et eller andet. Og jeg jokede med at han drak råddent frugt. smiley Hovedretten var kylling med en crumble af kartoffel og persille på toppen, samt en bund af rabarber og syltede agurker i ketchup-form. Der var også en undelig sauce til. Nu er jeg jo ikke så vild med kylling, og syltet agurk er bare for klamt, så crumblen var helt klart det bedste her. Tilsidst var der dessert: En meringue lavet af hyldeblomst på toppen af gulerodsis og en karamelmousse. Der blev hældt en sær, syrlig sauce over det hele. Jeg vil bare sige at gulerod og is går IKKE godt sammen, men karamelmoussen var god. Det var ikke fordi man var helt mæt, da man gik fra restauranten, men det var da en fin oplevelse, og vi hyggede os. Og nu er jeg altså træt efter at have skrevet 2 GANGE! Sikke en klovn jeg er... Men vi ses i morgen! smiley Godnat!??

Hygge og salat

2017-02-12

Kære Rejseblog.?? Det var også en rimelig afslappet dag i dag. Tidligt om morgnen så jeg en dokumentarfilm om kæledyr sammen med far. Der var de sødeste hundehvalpe og kattekillinger! Efter morgenmaden gik min mor i bad, og bagefter gik vi 2 sammen over til min mormor og morfar med nogle af fastelavnsbollerne fra i går. På vejen afleverede vi også nogle af de konfirmationsinvitationer, vi har fået skrevet. Det var hyggeligt hos mormor, og det var dejligt med endnu en hjemmebagt fastelavnsbolle. smiley Vi afleverede invitationer IGEN på vejen hjem, så det var da godt gjort. Herhjemme slappede vi bare af henover eftermiddagen, og vi tog alle i familien et spil trivia. Jeg vandt! smiley Spørgsmålene var nu også rimelig nemme... Vi så også en film. Den var ret sjov, og den handlede om en mand, der oplevede den samme dag igen og igen. Tilsidst kom han da heldigvis videre i sit liv. Og så i aften var et jo min tur til at lave mad, så jeg lavede min yndlingssalat med rejer. Det smagte virkelig lækkert! I dag har jo bare været ren dovenskab og hygge, men i morgen skal vi spise på Støvlet Katrine. Bliver spændende at se om maden er noget værd...smiley Godnat!??

Fastelavn igen! Nu herhjemme

2017-02-11

Kære Rejseblog.?? Så i dag var bare en dag, hvor vi skulle slappe af. Jeg stod som sædvanlig tidligt op, og vi spiste også morgenmad lidt tidligere, da Ruben skulle spille floorball om formiddagen. Jeg fik tilbuddet om at komme op og se Ruben. Jeg havde egentlig ikke lyst, men ombestemte mig tilsidst. smiley Så jeg var oppe at se kampen i Benløsehallen, som var København mod Benløse. Heldigt nok vandt Benløse 7-2, og Ruben scorede endda! De spillede rigtig godt. Efter kampen tog Ruben og far ud for at handle ind til aftensmad, så det blev altså til bøffer vi skulle have. Det er typisk dem, når de har maddag. smiley Og mor har jo længe fablet om, at hun længtes efter en ordentlig fastelavnsbolle, så hun fandt på idéen om, at vi selv skulle bage nogle. Jeg manglede alligevel at afhente en reserveret bog fra biblioteket, så vi aftalte, at vi skulle handle ind til fastelavnsboller, så jeg kunne lave dem senere i dag, samtidig med, at vi fik fat i min bog.smiley Da vi handlede ind til bollerne, købte vi også nogle emoji-dekorerings-ting til pynt. Dem ville jeg vildt gerne have! Og så lige så snart vi kom hjem, gik jeg i gang. Det tog selvfølgelig lidt tid, når de skulle hæves. Mange af dem åbnede sig også i ovnen, så noget af cremen flød ud, men tilsidst var de alligevel totalt lækre!smiley Mor, Ruben og jeg satte os så for at få skrevet nogle af vores konfirmationsinvitationer. Vi fik skrevet de fleste, men så var vi også trætte. Efter aftensmaden (som jo var bøffer med flødekartofler) fik vi også lidt dessert: Jordbær med det overskydende creme fra fastelavnsbollerne. Dejligt. Og vi har flere fastelavnsboller at se frem til i morgen, så det bliver sikkert en god dag, hvor JEG har maddag. Og mor snakkede om, at hende og jeg måske kunne tage til Paris og se Lóuvre, eiffeltårnet og disneyland som en lille miniferie, fordi at Ruben nu måske også skal til Italien for at spille fodbold. Det lyder virkelig fedt, men vi må jo se, om det bliver til noget. smiley Godnat!?? Foto: En af mine hjemmebagte fastelavnsboller.

Fastelavn>

2017-02-10

Kære Rejseblog.?? Så i dag var trods alt en "almindelig" skoledag. Hvilket vil sige, at det var altså ikke en helt normal dag i skolen, men jeg skulle jo derover. smiley I dag var der fastelavn, og så skal man jo udklædes. Jeg gad ikke rigtig, men jeg tog da en nissehue med bare for ikke at dræbe udklædnings-ånden totalt. Nogle af pigerne i klassen havde gjort lidt mere ud af det, mens andre, ligesom mig, ikke rigtig gad, og så var der drengene, som virkelig ikke var interesseret i det. Til gengæld var de de eneste, som var med til konkurrencerne, der blev afholdt. smiley Der skulle holdes 3 konkurrencer. 2 af dem krævede 3 personer, og det var æble i balje og bide til bolle. 1 af dem var for hele klassen, som var snørebåndskonkurrence. Ingen gad faktisk at være med til de 2 første konkurrencer, men nogle af drengene blev tvunget. Det så godt nok dumt ud, når man så på dem, der havde meldt sig til konkurrencerne. I bide til bolle konkurrencen hang der en bolle i en snor, og så gjaldt det ellers bare om at spise bollen først. I den anden konkurrence med æblet, skulle man spise et helt æble i en balje med vand. Rimelig klamt, ikke? smiley Snørebåndskonkurrencen gik som sædvanlig ud på, hvem der kunne spise de der lange slik, man kalder for snørebånd, først uden at bruge hænderne. Jeg burde egentlig have været med, men det var lakridssnørebånd, så det havde jeg ikke lyst til...
smiley Bagefter slog vi katten af tønden. Jeg ville egentlig bare hjem, for det var rimelig kedeligt. Jeg blev ikke dronning eller konge, men min veninde, Amalie, blev kattekonge. Så skulle man gå catwalk, eller det ville sige at ens klasse skulle gå op på et firkantet podium, og så skulle læreren udvælge 2, der skulle dyste om, hvem der var den bedste udklædte af alle klasserne. Jeg blev ikke valgt (jeg havde jo også kun en nissehue på). smiley Efter det fik vi faktisk fri, og klokken var kun 11. Så jeg kom tidligt hjem, hvor jeg spiste frokost. Ellers har jeg bare dovnet den hele dagen. Nu er det jo vinterferie, og det er jeg selvfølgelig glad for. Til aftensmad fik vi burgere, men det fik vi også for en uge siden, så jeg spiste bare havregryn. Spændende mad. smiley Senere så vi x-factor. Nu ser jeg bare frem til en uge, hvor jeg kan slappe af. Godnat!??