Krydstogt i middelhavet

Hjemme igen

2016-07-31

Søndag 31/7-16
Kære Rejseblog. Så er vi hjemme efter en rigtig dejlig ferie. I morges blev vi vækket tidligt, og så fik vi ellers pakket de sidste ting.
Det er lidt trist, at skulle sige farvel til den flotte båd, men det er også dejligt, at være hjemme til rugbrødsmader igen. Vi var en smule forsinkede, da vi skulle lette fra Barcelona, men da først vi kom op i luften, indhentede flyet, de 40 minutter vi havde tabt. Jeg spiste kun lidt frugt til frokost, men jeg følte mig ikke så sulten. I lufthavnen hentede morfar os, som sædvanlig, og vi kørte en smule trætte hjem, men glade for endelig at få internet igen. ;) Herhjemme har vi så fået pakket ud. Jeg har fået læst endnu en Hunger Games bog på ferien, og vi fik noget dejlig pasta med kødsovs til middag/aftensmad. Ved det ikke helt? :D Klokken var jo ved at være 5, da vi spiste. ?? Nu slapper jeg af med telefonen og computeren, for selvom mine forældre allerede skal i gang med at slide fra i morgen, har jeg endnu 2 ugers ferie at gøre godt med. Så det skal nydes. Jeg er selvfølgelig ked af, at der ikke kom så mange oplæg til sidst, for jeg har virkelig nydt at skrive til alle jer som har fulgt med. Men vi har haft en god ferie, og nu sigter vores næste rejse mod London, hvor vi tidligst vil være i eftersårs ferien i år. Det er ikke sikkert, (mine forældre er jo dem, der betaler) men måske ses vi igen på min blog til efteråret, hvor der FORHÅBENTLIG er Wi-Fi. Jeg giver besked om, hvornår der kommer mere på bloggen. Indtil da, ses vi.

Resumé i Pisa

2016-07-28

Søndag 24/7-16, mandag 25/7-16, tirsdag 26/7-16, onsdag 27/7-16 og torsdag 28/7-16
Kære Rejseblog.??
Det er lang tid siden der sidst er blevet skrevet, og det er jeg selvfølgelig vildt ked af det, for der er sket super meget spændende! Søndag skete der ikke meget andet end at vi boardede. Så kom vi rundt og kigge på skibet og vores værelse, som er en smule lille, men der er plads til alle, og vi har altan ud til havet. Om aftenen var vi på tappayaki, en japansk restaurant, som serverer mad lavet foran en på en plade. Det var dejligt, men meget mad! Mandag var den første rigtige dag. Der var vi mest ved poolen og udforskede vores lækre madudvalg! Om aftenen spiste vi buffet, og vi så Burn the Floor, som er et danseshow. Om eftermiddagen havde mor og jeg fået salsa danse lektion af to af danserne, så det var sjovt at se dem om aftenen. Tirsdag var vi i Pompei... Super smukke ruiner, som fortæller om fortiden. Vi spiste igen i buffeten for der var italiensk mad.?? I går stod det på lang køretur til Rom, hvor vi så colloseum og Trevi fontænen. Det var sjovt! Jeg fik rigtig italiensk lasagne. Mums.?? Om aftenen spiste vi på en restaurant, som hedder Taste, hvor jeg fik krabbe og kalvekød. Mor og jeg så så en musical, om 3 dragqueens der rejste gennem ørkenen. Her på båden har vi haft det skønt, med masser af sjove oplevelser, og vi har prøvet mange ting. Ruben og far har også spillet dodgeball (høvdingebold) mod en masse andre, og vi har lavet balloner. Billeder kommer nok engang når jeg er hjemme. I dag er vi i Pisa, og lige nu sidder jeg på en restaurant blot en gade fra det Skæve Tårn i Pisa. Det er et rigtig flot tårn og det hælder faktisk en hel del. Det er så underligt at se det i virkeligheden. I aften skal vi på bøfhus, og vi skal selvfølgelig, som sædvanlig, slappe af på båden i eftermiddag. Jeg håber, at alle som læser min blog har det godt og hygger sig. Det gør vi mega meget i hvertfald.?? Og så får vi set hvornår, der kommer et nyt oplæg.????

Shopping

2016-07-24

Lørdag - 23/7-16 og søndag - 24/7-16 morgen
Kære Rejseblog.?? I går startede vi med at tage til et shoppingcenter. Vi gik lidt rundt, og jeg fandt noget tøj.?? Vi spiste så noget is. Jeg fik kiwi is, som jeg gerne ville smage! Til frokost spiste vi buffet. Da vi kom hjem, kunne vi ikke komme ind i lejligheden, fordi at rengøringsdamen skulle til at gøre rent. Det var ret irriterende. Vi måtte blive på taget, inden hun blev færdig. Resten af dagen slappede vi af, og vi købte lidt aftensmad fra et supermarked. Så blev der spillet kort, og desværre vandt jeg ikke så mange gange.?? - - - - - - - - - - - - - Så! Nu er det tid til at komme med båden videre. Vi har ryddet lidt op her om morgenen, og halv 12 kommer en taxi for at hente os, så vi kan blive kørt ned til havnen. Jeg skal lige sige, at det ikke kan forventes, hvornår der kommer nye blogindlæg. På båden har vi ikke internet, men vi skal nok kæmpe HÅRDT for at få skrevet. Vi ses indtil da.??

Sagrada Família

2016-07-23 09:43:54

Fredag - 22/7-16
Kære Rejseblog.?? I dag startede vi med at tage ned til stranden for at bade. Vejret var fint, da vi kom, men der var mange bølger og blæst. Det afholdte os selvfølgelig ikke fra at gå i vandet, men der var der knap gået 5 minutter før at et uheld var sket. Min mor havde tabt sine solbriller ned i vandet, og så var de altså væk. Øv øv...?? Ruben nød virkelig bølgerne, og han blev kastet rundt. Jeg var også helt ude at svømme, og bagefter legede jeg en leg med, at bølgerne IKKE måtte fange mig. Da jeg så blev træt af det, gik jeg mig op for at sole mig. Med tiden blev bølgerne dog værre, Ruben blev nær skyllet væk, og det var rimelig koldt... Vi besluttede os for at gå hjem kl. 12, og på vejen købte vi frokost. Nu var det også begyndt at regne en smule, og der kom lidt torden, men det holdt heldigvis op. Efter lidt siesta skulle vi igen ud. Denne gang skulle vi til Sagrada Família. En kirke, som de har været over 100 år om at bygge, der ikke er færdig endnu. Projektet går nemlig i stå, fordi der ikke er penge nok til at bygge på kirken. Kirken er tegnet af den spanske arkitekt Gaudí, og den er noget af et kunstværk.?? Vi kom lidt for tidligt, så vi startede turen med lidt is. Jeg fik Ben & Jerry's?? Bagefter kom vi ind i kirken. Med det mener jeg ikke at vi gik inden i den, vi var ude på en plads foran kirken først. Der hentede vi høretelefoner og et lille apparat, der kunne fortælle os omkring kirken. Den fortalte blandt andet, at kirken forventes at være færdigbygget i 2026. Som sagt var det en rigtig smuk kirke.?? Ved alle indgangene var der bygget en del af Jesus' liv. Den var selvfølgelig også ENORMT stor. Den indgang vi var ved viste Jesus' fødsel. Og nu skulle vi ind i kirken. Tja, hvis kirken havde været flot udenfor. Så ved jeg ikke hvad man kalder det indenfor. Den var simpelthen så majestætisk! Der var kæmpe søjler, som skulle forestille træer, der holder loftet. Vinduerne var med farvet glas i alle regnbuens farver, som kastede lys ind udfra hvor solens stråler ramte. Den var inddelt i varme og kolde farver, alle årets sæsoner. Sikke et syn!???? Vi bevægede os rundt og hørte om kirken. Vi fandt også en stor mur hvor der stod tekst på mange landes sproge. Dansk var der også. Jeg fandt det uden hjælp.?? Der stod: "Giv os i dag vort daglige brød." Det var super fedt. Derefter skulle vi op i tårnene. Men da vi kom derhen, måtte vi ikke "på grund af vejret, var det lukket." Det giver altså ingen mening. Været var brandende varmt med over 30 grader og skyfri himmel. Men hvis det er spaniolernes "dårlige vejr", så burde de ikke prøve at komme til Danmark.?? Vi kom igen hjem og nu var der afslapning. Vi havde bestilt bord til en restaurant til kl. 20:00. Så der gik lidt tid inden at vi skulle gå. Da det så blev tid, tog vi metroen hen til vores destination. Det var en ret hyggelig restaurant. Den var også pænt lille. Vi skulle have tapas her, og far skulle bestille. Det eneste vi andre måtte bestille var drinks?? Vi bestilte 2 snacks, og 3 af noget andet mad. Det var ret spændende, for vi vidste ikke hvad, vi fik. Den første ret var 2 blade med blendet kammusling og ål på toppen + lidt sauce til at dyppe i. Vi fik alle en halv hver, og så spiste vi. Det smagte godt! Næste ret var friturestegt blendet skinke. De er godt nok vilde med blendet kød.?? Vi fik en hver, men Ruben og jeg kunne ikke lide det, så vi spiste det ikke. Så fik vi tun mave. Det blev serveret med et låg over sig, og da det blev løftet stod røgen ud til alle sider. Det kunne alle lide undtagen mig?? Den andensidste ret var søpindsvinssuppe. Der var avocado! Jeg kunne godt lide det, men Ruben var ved at kaste op... Og så endelig til den sidste ret.
Det var kylling med noget pasta-agtigt rullet rundt om sig. Og kyllingen var selvfølgelig... Blendet?? Det smagte okay, så jeg spiste lidt. Vi havde altså ikke spist så meget. Så vi bestilte dessert. Ruben fik hjemmelavet chokoladeis, jeg fik hjemmelavet viol is, far fik chokoladekage, og mor fik noget mærkeligt toast. Det kom på forskellige tidspunkter. Min is smagte mærkeligt af parfumer, men mors var god! Den kom ind til sidst, og tjeneren placerede en abrikos på den der kage. Så bad han mig om at SLÅ på den.?? Jeg slog, og så eksploderede den og der flød saft ud.?? Og så smagte det bare lækkert.??
Foto: Sagrada Família indefra.

Bjerget

2016-07-22

Torsdag - 21/7-16
Kære Rejseblog.?? Vi startede dag med dejlig morgenmad, hvor jeg fik havregryn med lækker frugt. Det smagte bare godt!??
Derefter skulle vi gå ned til havnen, hvor vi skulle køre med svævebane fra et tårn til et andet. Vi gik et stykke tid for at komme derned, og der var en smuk strand som vi skal bade i, i morgen.?? Vi kom så til det tårn vi skulle køre fra, så vi fik billetter og stillede os i kø. Lidt efter blev vi kørt op med elevatoren, og så stod vi IGEN i kø, for vi skulle vente på en vogn, der kunne køre os. Uheldigvis kom vi sidst ind i den trængte vogn, så jeg kunne ikke se byen, da det vindue jeg stod ved havde udsigt mod vandet. Øv... Men vi skulle jo hjem igen senere, så måske kunne jeg se byen der.?? Vi kom så til et bjerg, hvor der lå et hotel. Vi kiggede på nogle skulpturer, før vi begyndte at gå opad. DET VAR HÅRDT! Vi måtte holde nogle pauser, men vi fik set HELE Barcelona, og da vi kom op ad bjerget var der en butik så vi kunne få vand. Derefter blev der udforsket, og der blev kigget efter papegøjer, som bor der vildt. Vi så faktisk nogen?? Så gik vi ned af bjerget og tog hjem, hvor vi fik lov til at stå ved et vindue med udsigt til Barcelona???? Da vi kom hjem slappede vi af, men så gik vi i poolen! Den er ikke så dyb, men det var dejligt, og jeg solede mig en smule.?? Inden vi så skulle spise, gik vi ud for at shoppe, og jeg fik VERDENS FEDESTE bluse!! Den er sort og med en stor nutella på maven.?? Vi spiste så aftensmad og spiste også dessert. Jeg fik churros, men de andre valgte milkshake.??
Foto: Barcelona med Tibudabo i baggrunden.

Farvel Danmark - Hej Barcelona

2016-07-20

Ondsdag - 20/7-16
Kære Rejseblog.?? Nu er vi her!?? I lufthavnen fik vi vores bagage, og vi kom ud og vente på en taxa. Skulle også sige, at vi mødte Thomas og Janne og deres børn i lufthavnen. Det var rimelig sjovt. Vi skulle præcis det samme sted hen, med det samme fly, og vi endte med at sidde VED SIDEN af hinanden???? Men hvor kom jeg fra? Når jo. Vi tog med en taxa ind til centrum af Barcelona. Allerede da vi kom ud, kunne vi jo fornemme, at det var (og er!) TEMMELIGT varmt. Jeg var i super godt humør, og vi kørte ned af en bakke, hvorfra vi kunne se det meste af Barcelona. Vi blev sat af på en gade, i et lille hyggeligt kvarter med mange smalle gader og souvenir butikker, hvor vi så bor. Vi var først ikke sikre på, om vi kunne komme ind i den lejlighed, vi skulle bo i. Der var et kontor hvor vi skulle snakke med en dame. Den var HELDIGVIS klar, og vi kunne komme ind efter ca. 20 minutter, når hun havde tjekket den. Imens vi ventede kom der så en dansk familie, som tilfældigvis OGSÅ havde været på vores fly?? Men vi kom ind i lejligheden, som jo ikke er så stor, men er meget fin???? Der blev så skiftet til sommertøj og solcreme, hvorefter vi tog ud for at spise. Vi skulle selvfølgelig spise på Hard Rock cafe, men der var kø...?? SÅ VI VENTEDE 25 MIN. PÅ AT FÅ ET BORD! I kan måske gætte, at vi var meget sultne, siden vi havde fået morgenmad kl. 5:30 og at klokken nu var 14:00. Da vi så skulle bestille kom tjeneren ikke, der var lang ventetid, og vi fik ikke alle de ting vi havde bestilt. Vi havde nærmest været der 1 time og et kvarter uden rent faktisk at spise noget?? Ikke helt tilfredsstillende, men det var godt med mad i maven, og så tog vi ud og kiggede lidt i gaderne og på souvenirene. Vi tog også på madmarked, hvor der var MANGE flotte frugter. Derefter handlede vi ind, og nu er vi hjemme, hvor vi slapper af efter en hård dag, og så finder vi noget aftensmad lidt senere på aftnen??
Foto: Lejlighed og gade. (Tryk på dem for at se dem en smule større.)
Image Thumbnail Image Thumbnail

Så flyver vi!

2016-07-20

Ondsdag - 20/7-16
Kære Rejseblog.?? Så vi startede dagen tidligt.?? Jeg vågnede tidligere, end vi egentligt skulle op, for jeg var så spændt! Vi skyndte os så at tage tøj på og spise LIDT morgenmad. Jeg fik en lille klump risotto..?? Morfar kørte os ud til lufthavnen, og på vejen sad mor, Ruben og jeg selvfølgelig og prøvede, at fange nogle pokémons!?? Vi kom heldigvis derud i gooood tid! Bagagen blev afleveret, vi kom igennem Security, og så skulle vi selvfølgelig kigge på butikker. Vi endte med kun at købe nogle blade og lidt drikkelse, så satte vi os til at vente i gaten, før vi boardede. Nu flyver vi, og der er små 30 min., til at vi når Barcelona! (Hvor vi nok hellere må få noget mad!!!??) Jeg har været den heldige vinder af en vinduesplads, og det har jeg nydt med flotte marker og landskaber, samt byer. Og så kom vi forbi nogle smukke bjerge.??
Foto: Mont Blanc.????

Pakket og klar

2016-07-19

Tirsdag - 19/7-16
Kære Rejseblog!? Så nu har vi pakket og er klar til at tage afsted! Dyrene blev kørt over til mormor og morfar, hvor de skal tilbringe deres ferie.
smiley Vi fik lige en lille snack derovre, men nu er vi hjemme igen. I morgen skal vi jo allerede køre klokken 6, og flyet går 10 i 9! (Det rimede??)
Vi flyver ned til dejlige varme Barcelona, men i morgen fortæller jeg alt om, hvordan det er gået med at komme derned. Jeg glæder mig!
smiley