USA/MEXICO

Jeg har ikke sovet i over 24 timer

2018-07-21

Hej... Jeg har IKKE glemt at skrive. Vi er hjemme nu. Vi ankom til Københavns lufthavn klokken halv 12 i morges. Vi blev hentet ved vores hotel i Mexico klokken halv 9 om morgenen. Jeg spiste selvfølgelig frugt til morgenmad... *græder over at sige farvel til den himmelske mango* Vi kørte i et par timer før vi kom til lufthavnen. Der spiste vi frokost og boardede flyet klokken halv 1. Flyet fløj, som det skulle, men vores sæder var spredt ud over hele flyet. Mor og jeg sad på den samme række, men med gangen imellem os. Vi ankom til J. F. Kennedy lufthavn klokken 6 lokal tid. Det tog et årti at komme igennem grænse-sikkerhedstjekket... for far og jeg blev valgt til ekstra sikkerhedstjek. Igen. Sikkert fordi man ikke kunne se min hage på mit billede, som man fik taget, da man skulle tjekke ind. Der var også noget galt med vores flybilletter. Vi skulle flyve med flyselskabet Delta, med de delte flyet med et andet flyselskab, Air France, som vi var blevet tjekket ind i i stedet for Delta. Derfor havde vi lige pludselig ikke nogle pladser mere... men vi fik så nogle. Far kom til at sidde alene. Flyveturen fra New York var en time forsinket eller noget i den stil på grund af flytrafik. Vi sad bare i flyet og kukkelurede. Jeg læste i min bog. Og jeg hørte musik. Og absurd nok har jeg kun opladet mine hovedtelefoner i 25 minutter siden før, vi tog på ferie, og til nu, og jeg har dem på i dette øjeblik (jeg har stadig ikke opladet dem), og de har 50% strøm på! Vi havde bestilt vegansk mad til mig på flyet, men det havde de ikke, så jeg spiste kun en banan. Jeg prøvede at sove, men det er svært at sove i et fly, så det kunne jeg ikke. Nu har vi været hjemme i 8 timer, og jeg er slet ikke træt, underligt nok. Vi har også hentet Max fra mormor og morfar (tak, fordi I passede ham for os), og nu skal vi nok bare slappe af i morgen for at vænne os til tidsforskellen.
Tak for denne gang. Vi ses snart på et nyt eventyr!

Endnu mere yoga og intet air condition

2018-07-20

Okay... Hej igen. I dag var vores sidste dag. Hvilket er trist. Men i morgen skal vi til New York. I et par timer alligevel. Og jeg elsker at flyve! I dag var ikke den værste dag... men heller ikke den bedste. Som jeg nævnte i mit sidste blogoplæg, virkede vores air condition ikke hele natten. Den er faktisk først begyndt at virke nu (klokken halv 8 om aftenen). Så vi var trætte og varme lige fra morgenstunden. Far, mor og jeg gik til yoga klokken 8 om morgenen. Sessionen hed "Rise and Shine", så vi troede, at vi skulle strække ud, og det ville være rart og afslappende. Men i stedet fik vi halvanden times benhård træning... Mor var svimmel og lå ned halvdelen af tiden. Far kæmpede bravt. Selv jeg havde ondt i hele kroppen (3 timers yoga på 2 dage er LIDT intenst). Så resten af formiddagen skrev jeg på bloggen og prøvede på at overleve heden i vores hotelværelse. Vi badede lidt, men vandet var ikke så godt i dag. Der var masser af tang (selvom der er flere stakkels mænd som render rundt nat og dag for at fjerne det), og det var uklart. Vi så alligevel en sidste havskildpadde, og det er jeg glad for. Om formiddagen slappede vi igen af i vores ikke-afkølede hotelværelse. Om aftenen spiste vi aftensmad på hovedbuffeten, og jeg spiste en masse frugt, for mangoen her er himmelsk! Nu er det aften, vi har pakket vores kufferter og tasker, og i morgen står vi op klokken 7 og forlader hotellet klokken halv 9. Jeg LOVER at skrive om hjemturen (*host* det har jeg slet ikke glemt de sidste par ferier *host*). Den bliver lang. Vi flyver først til New York, hvor vi skal være i lufthavnen et par timer, og så bagefter flyver vi hele vejen hjem til Danmark og ankommer klokken 12 på lørdag. Vi ses...

Mere yoga og 2 HAVSKILDPADDER

2018-07-19

Undskyld, undskyld, undskyld... Jeg skrev aldrig noget i går! Her er forklaringen: Vores air condition gik i stykker midt på dagen. Fra i går middags indtil nu (torsdag) har vi boet i en ovn. Seriøst. Det er så varmt, at jeg ikke kan tænke klart på vores værelse. Nu sætter jeg endelig billeder ind i forgårs blogoplæg og skriver om, hvad der skete i går... Vi badede om formiddagen, og vi fandt endelig ud af, hvor havskildpadderne opholder sig. På et lille område af havbunden vokser der noget græs, som de godt kan lide at spise. Mor var ved at give op på at finde en havskildpadde, så hun gik op af vandet, men kort tid efter fandt far, Ruben og jeg 2 havskildpadder, der var i gang med at spise. Far hentede mor. Vi fik lov til at komme helt tæt på havskildpadderne - de var ikke bange for os! Og, nøj, hvor er de søde! Deres krop er stor, deres øjne er store, og de gumler bare på græsset og svømmer op en gang imellem for at få luft (kun deres hoved titter op og vandet - CUTE!!!). J eg lyver ikke, når jeg siger at vi sikkert begloede dem 10 minutter i træk. På et tidspunkt svømmede en af dem direkte imod mit hoved, og jeg var ikke bange for den, som jeg ellers havde troet, jeg ville være. Jeg svømmede bare ud af dens retning, og så fortsatte den. Senere på formiddagen deltog far og jeg i en yogasession på HALVANDEN TIME. Vi var stort set døde bagefter. Sessionen var hård, men rar. Efter det gik vi hen og spiste frokost. I løbet af eftermiddagen lå vi bare på vores hotelværelser som udtørrede fisk og prøvede på ikke at dø af et hedeslag. Ingen air condition + Mexico = ikke en god kobination.
Om aftenen spiste vi på den japanske og peruvianske restaurant igen, og jeg fik suppe og nogle mærkelige brødkopper med grøntsager i og en grøn sauce, og det smagte fint. Og så var der vores nat... Uden air condition! Og det var bare ikke lækkert. Og som sagt har vi stadig ikke air condition... Så vi må se, hvordan denne torsdag forløber sig...

En maya-pyramide og badetur i et ferskvandshul

2018-07-18

Der er sket SUPER meget i dag. Det var ikke en dag ligesom i går eller forgårs, hvor vi slappede af på stranden. Vi stod op klokken 5 i morges og gjorde os klar til at tage afsted. Vi spiste morgenmad i snackbaren - jeg fik lidt frugt og en burrito med stegte grøntsager. Bagefter blev vi hentet af minibus i mørket. I Mexico står solen senere op og går tidligere ned, men der er stadig varmt udenfor (25°C om natten!).
Vi kørte i cirka 2 timer for at komme til Chichen Itza, hvor der ligger en gammel maya-by med kendt maya-pyramide, som hedder El Castillo og er et tempel for guden Kulkulkán. Vi kom tidligt om morgenen, fordi området i løbet af dagen ikke kun fyldes af mennesker, men temperaturen stiger også til 40-45°C!

El Castillo set fra siden.
Bagsiden er ikke lige så smuk, fordi en eller anden tåbelig præst rendte med nogle af stenene for at bygge en kirke. Fakta om maya-byen:
1. Hele området (faktisk hele Yucatán-halvøen) plejede at være bunden af havet for cirka 60 millioner år siden. Derfor er det nemt at finde fossiler af havdyr og koraller.
2. Mayaerne brugte 10.000 mænd til at løfte en del af byen (62.500 kvadratkilometer) 4 meter op for at vise dens magt til andre maya-byer i området. Der ligger altså gamle maya-bygninger under jorden. Opløftningen kaldes the Great Leveling på engelsk.
3. Mange af maya-bygningerne er bygget med hensyn til astrologiske begivenheder, og Nasa har kaldt mayaerne for de første og bedste astrologer i hele Amerika. Maya-pyramiden er meget stor og flot. Den er hul indeni og er bygget ovenpå en mindre maya-pyramide, som blev bygget før the Great Leveling. Den er bygget uden nogen form for metaller. Den har 4 sider, og hver side har 91 trappetrin. Sammen med det ene trappetrin, op til døren i toppen af templet, giver det i alt 365 trappetrin - et for hver dag af året.

Spot en øgle... Her på billedet er der en godt kamufleret øgle. Kan du finde den?

Endnu en øgle. Den bor under maya-pyramiden. Og nu til en MEGET sej ting om maya-pyramiden... En trappe på en af siderne forestiller 2 slanger som snor sig ned af den på hver sin side af trappen. Præcis den 21. marts og 21. september rammer solen den ene side af pyramiden og slangen på den anden sides trappe. Som solen går ned, ligner det at slangen snor sig ned af templet, og det tager præcis 1 time fra solen at kaste skygge over hele slangen. Det er ikke tilfældigt, at det kun sker de to dage om året, for den 21. marts og 21. september var de dage, hvor mayaerne skulle plante sine afgrøder.

Stadionet, som mayaerne spillede deres dødelige boldspil i. Vores guide fortalte os om et BRUTALT boldspil, som mayaerne spillede 2 gange om året - hver gang slangen snoede sig ned af templet.
Vi så det stadion, de spillede i dengang. Det var en stor rektangel, og på de 2 lange sider hang der en ring til at score i. Der var 2 hold med 7 spiller (og en kaptajn på hvert hold), og spillet gik ud på, at de skulle få en gummibold igennem modstanderens mål, men de måtte ikke bruge fødderne eller hænderne - de måtte kun slå til bolden med knæene, underarmene eller hofterne.

Her er udhuggelserne, selvom det kan være svært at se, hvad de skal forestille, specielt når man ikke ved, hvad man skal kigge efter. Nu kommer vi til det brutale... Når spillet var slut (og der var blevet fundet en vinder) fik en af kaptajnerne HUGGET SIT HOVED AF. (Et andet fakta om mayaerne: De lavede alle deres våben af obsidian.) På stadionets vægge har de endda udhugget spillet i væggen og kaptajnen uden hoved. Der er forskellige teorier om, hvem det var, der fik hugget sit hoved af. Enten var det taberenes holds kaptajn - som en straf for at have tabt spillet. Ellers var det vinderenes holds kaptajn - som en ÆRE (hvor dumme var de lige?) (altså, jeg ved godt, at de skulle få tiden til at gå med et eller andet, men helt ærligt) (jeg har for mange tanker) (men jeg tror mest på den sidste teori, og du finder ud af hvorfor senere).

Flere udhuggelser, som viser historien om boldspillet. Når kaptajnen var blevet halshugget (af den anden kaptajn, vel at bemærke), satte den tilbageværende kaptajn hovedet på 3 spyd og bar det med sig hen på et podie, hvor mayaerne udførte et religiøst ritual. På et andet podie ved siden af var der dansere og musikere, som spillede musik og festede, og så fejrede de ellers kaptajnens død. De troede nemlig på, at kaptajnens blod var et symbol for en god høst i løbet af det næste halvår (hvilket er grunden til, at jeg tror, at det var vinder-kaptajnen, som fik hugget sit hoved af - hvem ville gøde sine afgrøder med taber-blod?) (ikke at det er normalt at gøde nogen mark med BLOD) (altså, helt ærligt).

Der var mange værelser i denne ruin, som de rige mayaer levede i dengang. Vi kiggede bagefter på nogle flere ruiner, blandt andet gamle maya-huse, hvor der boede vigtige mennesker i. Imens vi gik tilbage til minibussen, kiggede vi på souvenirboderne, som var blevet sat op i løbet af formiddagen, og jeg købte EN SKÅL! Den er meget flot og farverig, og den er stor nok til at kunne rumme en salat til mig (altså rimelig stor). Og det var så skidevarmt klokken 11 i Chichen Itza, at det var en lettelse at komme ind i minibussens AIR CONDITION igen (selvom mor og jeg FRØS klokken 6 om morgenen). Bagefter kørte vi hen til en restaurant, hvor vi spiste frokost. Der var en mindre buffet, og der var noget, som jeg ville spise. De havde virkelig god vandmelon!

Ferskvandshullet, som vi badede i. Rødderne vokser ned i vandet. Vores næste stop var et ferskvandshul (eller en cenote på engelsk, udtalt se-nå-di). Vores guide valgte et, der ikke er så populært, så vi slap for at bade i det sammen med300-400 andre mennesker. Der er 9.000 ferskvandshuller på Yucatán-halvøen, og det er dem, der sørger for rent drikkevand til hotellerne og restauranterne. Jeg skiftede til badetøj, og så gik vi ned til hullet.

LANGE rødder. Det var SÅ smukt. Træerne, der voksede oppe på jorden, havde groet rødder helt ned i hullet for at få vand (nok over 10 meter!). Det lignede noget fra et eventyr. Vandet var dybt turkis, og der svømmede små sorte fisk i det. Det var ret koldt. Jeg var bange for at svømme ud i vandet, fordi jeg ikke kan lide, når man ikke kan se bunden. O g det her ferskvandshul var 43 METER DYBT. Holy. Jeg overvandt dog min frygt. Der var et reb, man kunne holde fast i og svinge sig ud over vandet og give slip, og Ruben hoppede næsten fra det over 100 gange.

Katolsk kirke i den mexicanske by... Vores sidste stop var en lille by, der ikke er fattig, hvor vi kiggede på en tøjbutik og nogle flere souvenirbutikker. Bagefter kørte vi hjem. Turen var virkelig god, men det bedste var nok, at hverken guiden eller de andre i bussen RÅBTE hele vejen. Resten af aftenen slappede vi af, og nu er klokken næsten 8. Jeg tror, at vi alle sammen er ret trætte nu, men vi har også været i gang næsten hele dagen. I morgen er endnu en afslapningsdag, så der sætter jeg billeder ind, som I kan kigge på. Indtil da: Hej-hej!

Yoga i paradis

2018-07-17

Hej. I får en kort beskrivelse af vores dag, fordi jeg er træt, og vi skal op KLOKKEN 5 i morgen. Vi (far, mor og jeg) dyrkede begynder-yoga klokken halv 10 i morges. Det var dejligt at strække kroppen ud. Far og mor nød også sessionen, selvom de ikke er lige så smidige, som jeg er. Man fik en hypnotiserende følelse af afslappelse i kroppen - alle bekymringer forsvandt. Instruktøren bad os om bare at fokusere på farverne, lydene, smagene og duftene, og vi var i en træhytte lige ved havet, hvor der vokser frodige planter omkring, så det var nærmest en surrealistisk oplevelse. Og imens man lå der på gulvet, tænkte man, jeg kunne godt blive liggende her for evigt. Bagefter yogasessionen tog vi en dukkert i havet og så på fisk. Jeg så en dory-fisk - en blå fisk, som er med i både Find Nemo og Find Dory. (Fisken hedder selvfølgelig ikke dory-fisk i virkeligheden, men det kalder jeg den.) Nogle hvide fisk med sorte og gule striber svømmede helt op under vores maver, og en stime af hvide fisk med lange finner cirklede rundt om far og jeg. Efter frokost svømmede vi en tur igen, og derefter holdt vi siesta og slappede af. Senere på eftermiddagen spillede vi vores sædvanlige spil Meyer, og jeg vandt 2 gange. Jeg bankede mor totalt. Til aftensmad spiste mor og far på den japanske og peruvianske restaurant (det var meningen, at de skulle spise på gourmet-restauranten), og Ruben og jeg spiste af hovedbuffeten. Bagefter gik vi hjem... og nu skriver jeg på bloggen. I morgen skal vi som sagt op klokken 5, fordi vi skal på en 11-timers tur til en maya-pyramider. Vi skal også bade i en underjordisk grotte eller et eller andet. Jeg er ikke sikker... men det bliver sjovt. Og forhåbentligt finder jeg et eller andet, jeg kan spise i løbet af dagen. Vi ses efter en hård dag i morgen!

Farlige svømmeture

2018-07-16

Namaste. Jeg er lige kommet tilbage fra en yogasession, og nu er jeg klar til at fortælle jer om, hvad vi lavede i går... men helt seriøst, jeg er nærmest HYPNOTISERET lige nu, måske falder jeg i søvn på mit tastatur. Jeg spiste min mango til morgenmad i går, og den var lækker. Alle frugterne her i Mexico er sjove, men smager godt (for det meste). Jeg har kun smagt papaya, som jeg ikke kan lide (#skuffelse)... og en anden mærkelig frugt, jeg ikke engang ved hvad hedder. Men i Mexico er der nogle meget søde passionsfrugter, der har en gul skal, og de smager virkelig dejligt.

Mangoen var fuldstændig moden og en flot orange farve. Jeg inhalerede den nærmest. Jeg ELSKER mangoer. Efter morgenmaden gik vi ned til stranden ligesom vores første dag her... Jeg var næsten kommet helt ned i vandet, da jeg så EN ROKKE lige uden for mine fødder, og så løb jeg op på stranden igen, imens jeg skreg. Jeg var rimelig sikker på, at den ville slå mig ihjel. Hvordan ved jeg ikke, men min familie overtalte mig til at komme ud i vandet igen. (Spoiler alert: Vi så ikke rokken igen.) Resten af svømmeturen var meget behagelig. Vi så store stimer af fisk i alle former og farver. Nogle var små, andre var store, nogle havde striber, mens andre havde pletter. Vi så også en HELT gul fisk. Korallerne her er også flotte. Nogle af dem ligner høje, orange cylindere, som svajer med vandet. Der er også koraller, der ligner tynde plader, hvor der vokser et net på, som ligner blodårer. Men vi så altså ingen havskildpadder...

Det er stranden i Akumal. Jeg tog dette billede i går, da vi gik en tur ind til byen. Vi spiste frokost klokken 1, og bagefter holdt vi vores siesta i et par timer, som vi nok kommer til at holde hver dag. Efter at have slappet af i air condition, gik vi op til lobbyen og bestilte drinks. Jeg fik en daiquiri igen med jordbær OG MANGO. Og så spillede vi selvfølgelig Meyer, som helt sikkert er familien Jacobsens feriespil.

Min fantastiske drink. Er den ikke smuk??? Om aftenen spiste vi på den værste restaurant nogensinde... okay, måske ikke nogensinde. Men tæt på. Det var et brasiliansk steakhouse. (Bare navnet er nok til at skræmme en veganer væk.) Der var en lille salat buffet, men gæt hvad: Den bestod nærmest kun af KØD. Det var alt sammen kød med kød på med kød på... med kød på. Og kødet var ikke engang godt! Hverken far, mor eller Ruben kunne lide det, og jeg spiste ikke noget, så bagefter gik vi over til hovedrestauranten med den store buffet, hvor jeg fik aftensmad, og de andre fik dessert. Vi gik direkte hjem efter maden, fordi... du ved, MYG! Vi er alle sammen blevet ædt af dem. Mor og jeg spillede et sjovt spil sammen, og så gik vi i seng. Vi ses snart!

Afslappelsesdag på resortet

2018-07-14

God eftermiddag til alle, der læser med. Vi har siesta lige nu og slasker på mors og mit værelse. (Vi har 2 hotelværelser lige ved siden af hinanden.) Jeg skriver ikke dette blogoplæg færdig endnu, men jeg uploader lige nogle billeder og deler noget om øgler, som jeg lige har lært! Øglernes art er ctenosaura, og navnet kommer fra 2 græske ord. "Cteno" betyder kam, og "saura" betyder firben. De spiser frugt, blomster, blade og små dyr, og deres totale længde (fra hoved til halespids) varierer fra 12,5 centimeter til over 1 meter. Deres art ejer også rekorden i sprint af firben med en fart på næsten 35 kilometer i timen. (Se - jeg har lært noget. Og det har I også nu.)

I får lige et ekstra øgle-billede, fordi øglerne er så søde! Den her er en rigtig fotomodel. Måske, måske ikke, kommer I til at se flere af dem over de næste par dage...

Min frokost i dag. Jeg spiste grønne ris med stegte grøntsager i tomatsauce og lidt pitahaya (også kendt som dragefrugt).

Mor og far står på gangbroen sammen, og far smiler ikke Chandler Bing-agtigt (altså akavet). Vi spiste morgenmad klokken 8. Jeg spiste en skive brød med stegt manzano banan og stegte grøntsager og frugt. Bagefter gik vi ned til stranden og snorklede i havet. Vi så ikke nogen skildpadde, men vi så mange andre fisk! Vi slappede af og gik i bad inden frokost. Efter frokost holdt vi siesta på vores hotelværelse. Der er SÅ varmt her. Seriøst. Jeg kan slet ikke holde det ud. Senere på eftermiddagen gik vi ind til byen. Byen er lille, men der er et par butikker med håndværk. Blandt andet stenfigurer, armbånd og drømmefangere kan man finde. Vi købte noget dykkerudstyr, og jeg købte også en mango og en lille stenskildpadde, som skal stå i min sættekasse, når vi kommer hjem. Stranden er åbenbart ikke offentlig, så man skal betale for at komme ind, medmindre man bor på et af hotellerne. Vi har fået et armbånd hver, som er vores indgangsbillet. Men jeg HADER mit rigtig meget... så jeg tager det af hver gang, vi ikke skal spise. Det er altså bare virkelig ubehageligt at have på, det er sort og virkelig grimt. Så jeg havde det ikke på. Jeg gemte min arm bag min solhat og resten af min krop bag far, og så smuglede vi mig ind igen ligesom nogle ninjaer. Bagefter spillede vi Meyer i lobbyen og bestilte drinks. Far bestilte noget en klam (ifølge mor) lime-agtig drink, Ruben bestilte en jordbærmilkshake, mor bestilte en jordbærdaiquiri, og jeg bestilte også en jordbærdaiquiri (uden alkohol selvfølgelig). Den smagte dejligt. Om aftenen prøvede vi en anden restaurant på resortet, der er inspireret af det japanske og peruiske køkken. Jeg bestilte nogle veganske sushier til forret, og en suppe til hovedret (selvom den også var en forret), og alt smagte godt. Men de havde også en vegansk dessert, og den var virkelig... virkelig dårlig. Og undskyld jeg skriver så sent, men nu er det siesta den næste dag, og jeg glæder mig til at fortælle jer, hvad vi laver i dag!

En bumpet tur til Akumal

2018-07-13

Goddag til jer! Undskyld, jeg ikke skrev i går, men der skete en masse ting, og jeg var træt. Om formiddagen skrev vi (far, Ruben og jeg) os op til at skøjte på isen i Studio B. Det giver en respekt for danserne i Frozen in Time... Vi var ligesom Bambi på den glatte is. Vi faldt alle sammen! Far faldt og slog sin ryg ned i en skøjte, jeg faldt (og forlod isen kort efter, fordi jeg FRYGTEDE for MIT LIV), Ruben faldt flere gange, uden at det generede ham særligt meget, men far tog en sjov video af ham, hvor det ligner, at en af de andre skubber ham. Vi spiste lækker mad. Jeg fik pandekager til morgenmad, og om aftenen lavede Orane mit sidste aftenmåltid på skibet, og mor tog et billede af ham og jeg sammen. Om eftermiddagen spillede vi minigolf, men det var ALT FOR VARMT. Jeg var ved at omkomme. Vi spillede også Meyer i vores Kahyt, og jeg bankede de andre 2 gange! Der var diskofest på skibet om aftenen, så mor og jeg deltog i en session, hvor vi lærte at danse 70'er-linedance. Vi så showet Come Fly with Me klokken halv 8, hvor der blev sunget, danset, hoppet i trampolin og udøvet akrobatik. Det var meget underholdende! Tilbage til i dag... Vi er på hotellet i Akumal lige nu, og, GUD, hvor er det fancy. Turen herhen var ret trættende... men i det mindste har jeg Wi-Fi til fri benyttelse nu! Jeg skriver om alting senere, men lige nu sidder vi i Mexicos hede (alle andre steder har FOR MEGET aircondition - nu er vi kommet til det ene sted der SERIØST godt kunne bruge LIDT MERE af det), mor og far drikker jordbærdaiquiries, og vi udnytter internettet, imens vi venter på at få vores hotelværelser. Og lige en ting - de har ENORME øgler her! Jeg finder en og tager et billede af den, som jeg kan vise til jer, snart! En dag senere... NU er jeg klar til at fortælle jer, hvad der er sket. Vi spurgte skibet om morgenen, hvordan vi skulle tjekke ud.
Så fandt vi ud af, at vi skulle udfylde en masse papirer, betale penge og mødes med en eller anden fra immigrationscenteret, hvilket vi fik 20 MINUTTER til. Så vi skyndte os helt vildt med at pakke kufferterne og skrive. Bagefter gik vi ned til dæk 2, hvor man står af skibet. Der kom en mand og hentede os, men de var stadig ikke meget for at lade os komme ud af skibet, fordi vi manglede et "clearance pass". Manden kørte os hen til immigrationscenteret, og alt blev klaret. Immigrationscenteret så meget sjusket ud og lugtede forfærdeligt at rengøringsmidler. Vi er kommet til endnu et fattigt land. Manden kørte os derefter tilbage til skibet, hvor vi skulle vente på, at vores taxichauffør kom. Problemet var bare, at vi ikke vidste, hvor vi skulle møde vedkommende... Far fandt hende til sidst, og vi blev kørt hen til en færge, der sejlede os langs kysten, indtil vi nåede til en by, hvor vi blev mødt af en ny taxichauffør. Turen til vores resort, Akumal Bay, tog cirka 30 minutter derfra. Receptionen har ikke nogen vægge! Der er åbent ud til havet, og loftet er bygget af træbjælker, der er sat fast parallelt og støtter taget, der er bygget af palmeblade. Området er stort. Ved poolen står der ikke strandstole, men derimod DOBBELTSENGE med et højt sengegærde og et lille tag af et tyndt, hvidt stof. Der er kun 25 meter ned til havet eller noget i den stil. Og så er der selvfølgelig ØGLER! Efter vi havde fået vores værelse, gik vi ned til stranden og badede... OG GÆT HVAD DER SKETE! For det første: Vandet var super varmt. Mega lækkert. Jeg ville (hvis jeg kunne) bade i det for evigt. For det andet: Ruben og jeg så EN HAVSKILDPADDE! Det er rigtigt! På vores første dag! Jeg så den kun bagfra, men den var stor og grønlig og virkelig smuk, og jeg ville måske være blevet rædselsslagen, hvis den havde svømmet direkte imod mig. Vi så også fisk, og jeg glæder mig til at udforske havet endnu mere. Til aftensmad spiste vi på en restaurant på resortet, der hedder Alux, som serverer mexicansk mad, og jeg fik veganske fajitas, og de smagte rigtig godt. Da vi gik hjem, blev vi alle sammen stukket af MYG. Vi bliver nødt til at bruge den anti-myg creme, vi har købt... Men vi ses snart til en ny dag i paradis! {Klik på billederne for at forstørre.} Billede #1: En gangbro mellem receptionen og bygningerne, hvor hotelværelserne ligger.
Billede #2: Orane og jeg sammen!
Billede #3: Den lille park på dæk 8 på skibet.
Billede #4: En KÆMPE øgle (jeg holder, hvad jeg lover).
Billede #5: Vores terrasse på resortet.
Billede #6: Endnu en KÆMPE øgle (fordi jeg ELSKER dem).
Billede #7: Poolen på resortet
Billede #8: Vores hotelværelse på resortet.
Billede #9: Vores udsigt fra terrassen.
Billede #10: Den fantastiske strand, der ligger meget tæt på resortet.

Klippeudspring ned i blå huller og en tur ned ad en flod

2018-07-12

Hej igen. Jeg er tilbage!
Jeg tog ikke nogen billeder i dag, fordi turen ikke egnede sig til det... men i morges lagde vi til havn ved Falmouth, Jamaica. Der var meget varmt, da vi krydsede havneområdet for at finde vores bus. Vi kørte i halvanden time for at komme til vores første destination. Vores guide kaldte sig selv for “Mama T”, og vores chauffør hed Peta. Altså... Mama T råbte HELE køreturen. Hun lærte os at sige “Ya man” for ja og “Eh-eh” for nej. Peta trådte speederen i bund, hver gang han havde chancen, selv når vejene var smalle, snoede, eller vi kørte rundt oppe i bjergene. Vi ankom til nogle blå huller. Blå huller er egentlig bare vandhuller midt i junglen. Vandet er lyseblåt og kommer direkte fra bjergene, så det er meget køligt. Der var mange mennesker. Nogle jamaicanske mænd hjalp os rundt i området, for selvom vi var iført vandsko, er det glat at vade rundt på våde klipper. Vi skulle springe fra klipperne ned i de blå huller. Jeg sprang ikke fra den første klippe, fordi den var ret høj, og jeg var bange. Men jeg sprang fra den næste. Og den næste. Og den næste. De klipper, jeg sprang fra, var ikke særlig høje. Vandet var virkelig koldt og dybt. Det var faktisk ikke så rart at svømme i de blå huller, fordi man kunne ikke se bunden. Vi fik heller ikke så meget tid til at svømme. Turen handlede mest om klippeudspringene. Ruben elskede det og sprang fra meget høje klipper. Jeg elskede det ikke så meget. Bagefter kørte vi videre til en flod, hvor vi fik redningsveste og hjelme på. Så blev vi sat i en badering og begyndte at rutsje ned af floden. Nogle gange sad vi fast og faldt ud af strømmen, så en af vores guider måtte hjælpe os på rette spor igen. Men turen var rigtig smuk. Der var lianer, som hang ned fra himlen, store bambustræer og planter i alle afskygninger. Jeg gik kun i panik en enkelt gang, da vi gled ned af et lille vandfald, og to KÆMPE, røde myrer overfaldt min badering, og jeg troede, at de var farlige, fordi vores guide havde sagt, at man skulle slå dem væk. Ellers var turen fantastisk. En naturlig vandrutsjebane - jeg ville foretrække den over et vandland til hver en tid. Bagefter spiste vi frokost. Alting var meget primitivt. Der var to huse, og vi satte os på en bænk ved en lille å, hvor der svømmede fisk rundt og et par skildpadder. Der var en lille og en stor, og de var enormt søde. Under vores bænk lå der en hund og sov. Så kom der også et firben, som havde en orange hals, den kunne puste op. Vores frokost var ris med bønner og jamaicansk jerk chicken. J eg spiste selvfølgelig ikke kylling, men i stedet fik jeg noget hvidkål og andre grøntsager. Så kørte vi tilbage til skibet. Nu råbte Mama T ikke, men det gjorde resten af bussen til gengæld, fordi de havde drukket LIDT for meget rom punch. Jamaica er meget fattig. Der var mange faldefærdige bygninger, og deres supermarkedet er skure, der er blevet banket op af de lokale. Men naturen er paradis-agtig. Og de har banan- og kokospalmer, som jeg godt gad have i min have! Om aftenen hørte vi livemusik af Savannah Jack. Det er et band, der spiller mange forskellige genre af musik, og det har en rigtig god violinist. Forsangeren bad alle gifte par, som er med på skibet for at fejre deres bryllupsdag og har været gift i over 40 år, om at komme op ved scenen og danse til en sang, han selv har skrevet, og det var rigtig kært. Nu lægger jeg mig snart til at sove igen. I morgen er vores sidste hele dag på skibet, og vi er på havet hele dagen, så vi har masser af tid til at slappe af, og måske skal vi skøjte! Vi ses i morgen! ]]> 0 0 På besøg i en haitiansk landsby

2018-07-10

HEJ, ALLE SAMMEN! I går kom jeg til at slette alt, hvad jeg havde skrevet... så... Skibet ankom til Haiti i morges. Fra vores balkon kunne vi se en udsigt af Haiti. Øen er meget smuk - den er fyldt med bjerge, som ikke kan ses for bar træer. Alt er grønt og frodigt. Vandet er turkis og klart. Vi gik i land tidligt om morgen, fordi vi skulle på en tur til en lille, skjult bugt for at se en haitiansk landsby, som kun var bygget op for turens skyld. (Haiti har jo ikke været for heldig med orkaner de seneste par år.) En af vores guider fortalte os, at der bor 10 millioner mennesker på Haiti! Klokken kvart over 9 sejlede vi med en katamaran hen til bugten. Vi var ikke mange, der var med på turen, så vi havde området helt for os selv. Vi gik i land igennem vandet og blev budt velkommen med en drink af papaya og banan. Bagefter kom der en anden guide og førte os rundt i landsbyen. Han fortalte os om træerne, der vokser i Haiti. Der lå mangoer overalt på jorden, og der voksede ananaser rundt omkring. Det tager 6 måneder for en ananas at blive moden! Vi så også en anden frugt, som var guidens yndlingsfrugt, der bliver kaldt for “ugly fruit” af mange mennesker. Vi fik lov til at smage lidt hjemmelavet jordnøddesmør, som en haitiansk kvinde havde brugt 3 TIMER på at kværne SELV. En anden kvinde havde kværnet kaffe helt fint. Vi så også de huse, haitianere på landet bor i. De bygger først et træskelet, så dækker de væggene med en blanding af mudder og ler, og så lægger de et bliktag på toppen. Bagefter smagte vi et stykke af et kassavabrød, som en haitiansk mand lige havde lavet. Brødet bliver lavet af en rodfrugt, der rives og tørres og derefter bages på en pande med kokos og brunt sukker. Mange haitianere laver stadig mad over bålet. Vi så også en kvinde, der malede mange smukke billeder med masser af farver, og en mand, der skar mystiske figurer og stave ud af træ. Så gik vi ned på den smukke strand, og på vejen støttede vi haitianerne ved at købe nogle blikdyr, der var blevet malet af en mand. Stranden var fantastisk. Vandet var rigtig dejligt at svømme i. Det var et helt paradis! Vi kørte tilbage til skibet ved middagstid, gik i bad og spiste frokost. I løbet af eftermiddagen dansede mor og jeg både linedance og merengue. Vi var bare SÅ gode. Vi spiste tidligt aftensmad, og så så vi Frozen in Time, hvilket var et issøjteshow, som var inspireret af H. C. Andersens historier. Det var rigtig smukt. Nogle af skøjteløberne faldt, men eller sprang de flot, og temaet var jo godt. Der kom også en speciel gæst, som tegnede med sand. Han tegnede historien om tinsoldaten. Så der var en rigtig god dag i går, og nu skal vi snart til Jamaica. Jeg glæder mig til at fortælle jer om det! {Klik på billederne for at forstørre.} Billede #1: En eksotisk blomst
Billede #2: Labadee havn
Billede #3: Udsigten af Haiti fra vores kahyt
Billede #4: En blikskildpadde malet af en haitianer
Billede #5: Et haitiansk hus
Billede #6: En haitianer vender et kassavabrød
Billede #7: Vi har blomster i håret - undtagen Ruben
Billede #8: Malerier malet af en haitianer
Billede #9: Vi går i land på Haiti
Billede #10: Hjemmelavet jordnøddesmør
Billede #11: En velkomstdrink med papaya og banan

En cha-cha-cha dag på havet

2018-07-10

Nu er det vores anden dag på skibet, og vi ankommer snart til Haiti, men jeg prøver lige at skrive til jer inden da. går sejlede vi hele dagen, og det er en helt speciel følelse at stå ude på vores balkon og kun se vand så langt øjet rækker. Skibet gynger en lille smule, men det og balkonen er det eneste, der indikerer, at vi er på vandet. Man kan godt glemme det, hvis man går rundt imellem butikkerne. En kok lavede 2 veganske pandekager til mig i går morges. Efter morgenmaden spærrede far og Ruben fire strandstole ved poolen, og så hoppede vi i! Vandet var dejligt, men poolen er ikke så stor. Der er mange mennesker, så det gælder tit om at komme først, hvis man vil nå noget. Om eftermiddagen dansede mor og jeg cha-cha-cha. Vores instruktører var 2 af danserne fra Cats. Og bare rolig: De danser bedre end hvordan selve stykket er. Det var rigtig sjovt. Vi lærte blandt andet, at kvinden altid træder på højre fod først, og manden altid træder med venstre fod først. Til aftensmad kom Orane igen, og han lavede en stir-fry til mig med masser af grøntsager. Alle kokkene er bare mega søde her på skibet. Efter vi havde spist, gik vi tilbage i vores kahyt og spillede Meyer, og jeg vandt ikke en eneste gang... Det var showtime, så vi gik hen til området, der hedder “Boardwalk”, hvor karrusellen er. Der var en kæmpe kø til at komme ind og se Oasis of Dreams. Vi troede ikke, at vi ville komme ind, men det gjorde vi, og så så vi et godt show, hvor der blev danset, hoppet fra vipper ned i en pool (virkelig højt oppe fra!) og svømmet synkront. Vi så HELE showet, så det siger vist noget. Jeg uploader måske nogle billeder senere på dagen, når vi er kommet hjem fra Haiti, men indtil da ses vi! {Tryk på billederne for at forstørre.} Billede #1: Vi spiser morgenmad på Windjammer
Billede #2: Vores kahyt - og fars hoved
Billede #3: Min frokost
Billede #4: En discokuglestabel
Billede #5: En karussel
Billede #6: Det Caribiske Hav

NYE PLANER... igen

2018-07-09

Hej til alle jer, som læser med. Øh... Jeg har nyheder... igen.
Vi kørte til Port Canaveral og gik ombord på krydstogtskibet Oasis of the Seas, efter vi havde været et smut forbi outletten i Orlando, hvor vi købte et par T-shirts til Ruben (som allerede havde spildt på sin hvide bluse), et par sko til mor (hvis sko stadigvæk var våde efter den sidste regnbyge) og og en cardigan til mig (fordi det er så SKIDEKOLDT at sidde i restauranternes aircondition). Vi stod i en laaang kø for at komme igennem et sikkerhedstjek. Så stod vi i en laaang kø for at checke ind på skibet. Og imens vi stod i de lange køer, opdagede vi et papir, der var blevet printet ud, hvor der stod, at skibet sejler sin oprindelige rute igen! Der var ikke engang gået 24 timer, og nu ændrede det ruten igen.
Vi havde endda nået at bestille flybiletter til Mexico! Dette skib har sværere ved at beslutte sig end MIG. Nu skal vi altså sejle til Haiti og Mexico, og vi kommer til at være i Mexico i en uge, som det først var planlagt. Så vi var temmeligt forvirrede og sultne. Vi jokede lidt med, at skibet kunne nå at ændre sin rute endnu en gang, inden vi kom op til skranken. Vi spiste frokost på Windjammer, en restaurant på skibet, der er delt op i tre dele, og hvert dæk er blevet henvist til hver sin del. Vi bor på dæk 6, kahytnummer 726, helt nede for enden af gangen. Mor spurgte efter vegansk mad, og kokken kom ud og viste os rundt på hele buffeten, imens han fortalte os, hvad der var vegansk. Han hedder Orane, og han vil gerne hjælpe os igen, når vi kommer tilbage til restauranten! Bagefter gik vi alle sammen ud som et lys. Vi var trætte, og vi døjede også med, at skibet havde ændret sin rute igen. Altså... dårligt service. Bagefter udforskede vi skibet. Det har både en karussel, en lille park og en svævebane! Dæk 5, hvor der ligger restauranter og butikker, minder meget om en gang i et indkøbscenter. Så indtil videre er vi imponerede, bortset fra de spillede meget højt musik ved pool-området i går.
Vi spiste mad på en lidt finere restaurant (selvom den stort set serverede det samme som Windjammer). Der kom to tjenere hen til os, og da mor igen spurgte efter vegansk mad, kom hovedtjeneren og præsenterede sig. Han sørgede for, at jeg fik indisk mad, hvilket jeg kan få hver dag. Det er det, der er vegansk. Vi grinte ret meget, fordi tjenerne kom hen til vores bord hver femte minut for at spørge os om, hvordan alting var. De blev bare VED med at komme! Om aften så vi Cats... halvt. Åh, Gud. Det var så ringe! Mor og jeg sad i en halv time og skiftedes til at kigge på klokken, fordi der var en pause midt i stykket. Ja, sådan ved man, at noget er RINGE. Selve stykket var bare en flok katte (mennesker udklædt som katte), der dansede rundt og sang om sit liv, og man kunne knap nok forstå, hvad de sagde, for der var også lidt opera over den måde, de sang på. Der var ingen historie, musikken var dårlig, og selvom de dansede rimelig godt, var det bare frygteligt. Der er ikke andet at sige. Nærmest alle gæsterne flygtede i pausen, så jeg fik helt ondt af skuespillerne, men hvordan kan DET nogensinde have kørt som et BROADWAY-SHOW i næsten 30 ÅR?! Vi gik hjem og gik i seng. Ruben og jeg skændtes over dynen, som vi skal dele (katastrofe incoming). Vi sover i den samme seng eller rettere en sovesofa. Mor og far får altid de gode senge. Og Wi-Fi’en. Kan I se, hvordan de TORTURERER os? Jeg uploader ikke nogen billeder for i går, men vi skal være på havet i dag, så jeg har masser tid til at fotografere krydstogtsskibet for jer! Og forresten: Hvis I undrede jer over, hvordan jeg kan skrive til jer, mens jeg ligger på en en seng i et skib midt ude på det Caribiske hav, så modtog vi to Wi-Fi koder, da vi gik ombord. Jeg skriver på mors iPad lige nu. Så vi ses snart igen, og vi håber på, at vi til den tid ikke er sejlet til Japan eller Australien eller Myanmar, eller hvor som helst det her skib nu kan finde på at sejle os hen.

NYE PLANER! Og vegansk Ben & Jerry's is

2018-07-08

Hej. Jeg har store nyheder. Vores ferie ændrer sig! I dag modtog far en e-mail fra krydstogtskibet om, at det ikke sejler sin originale rute, fordi der er en orkan i området, som hedder Byrel. I stedet for at være 5 dage på havet, skal vi nu være der 7 dage, og vi får 2 dage mindre i Mexico.
Vi sejler til Bahamas, St. Thomas og St. Martin i stedet for Haiti og Jamaica, og til sidst sejler vi tilbage til Orlando, hvor vi tager med et fly til Mexico. Det er lidt nederen (jeg flippede ud i et indkøbscenter), men på samme tid kommer vi til at se en ekstra ø, og de nye øer lader til at være mindre hærgede end Haiti og Jamaica, så vi har flere muligheder for at komme på ture, imens vi er der. Og lad mig nu fortælle jer om vores dag ... I dag gik vi ned til poolen klokken 9 og tog os en dukkert. Vandet var lækkert, og solen var fremme i dag. (Det har mest været overskyet, siden vi kom hertil.) Da vi var blevet stegt, gik vi op til vores hotelværelse igen, tog et bad, og derefter kørte vi til et indkøbscenter. Jeg prøvede at shoppe ... men jeg købte ikke andet en en solhat. Resten af min familie købte undertøj, og mor købte også en fin kjole. Det var så i indkøbscenteret, at far modtog e-mailen. Og vi endte med at være der i et stykke tid for at finde ud af alting. Bagefter bestemte vi os for at køre til Orlando Eye (et pariserhjul) for at købe Ben & Jerry's is! og løfte humøret! Ben & Jerry's sælger nemlig veganske smage, og i USA har de nogle af dem, som vi ikke har i Ringsted. Jeg fik 2 kugler - Coconut Almond Fudge Chip og Caramel Almond Brittle. Mums! Det var vores første is på ferien. Vi valgte at spise hjemme igen til aftensmad, så vi købte færdigretter i supermarkedet (igen; her har de masser af veganske færdigretter). Og det er sådan set det. I dag slappede vi mest af. I morgen tager vi med krydstogtskibet, og det skal nok blive godt. Vi ses! {Tryk på billederne for at forstørre.}
Billede #1: Den anden pool på hotellet
Billede #2: Vegansk Ben & Jerry's is!

Universal Studios Orlando

2018-07-07

Hej, alle sammen. Det er lørdag nu, og jeg skriver om i går, fordi jeg var alt for træt til at gøre det om aftenen.
Vi kørte til Universal Studios klokken halv 9. Da vi ankom, kom der en mand og tog vores bil, fordi vi var V.I.P.'er, så vi havde "valet parking" og behøvede ikke selv at parkere. Der var mange mennesker i parken, selvom klokken ikke engang var 9. Vi fulgte med den stadige strøm, inden vi kom til det sted, hvor vi fik vores V.I.P.-pas. Så gik vi ned på Café La Bamba, hvor vi fik morgenmad. Jeg havde spist hjemmefra, men der var lidt frugt. For at være helt ærligt, var morgenmaden ikke særligt V.I.P.-agtig. Vi spiste endda med plastiktallerkener og -bestik! Vores guide hed Adrialis, og hun hentede os klokken halv ti og blev sammen med os til klokken halv fem. Hun tog os med rundt til forlystelserne og fortalte os om dem og parken. Når vi gik sammen med Adrialis, sprang vi hele køen over. Hun tog os med ind ad en bag- eller sidedør, og nogle gange kørte vi med elevator og gik igennem mange rum, som kun er til personalet. Den første forlystelse, vi prøvede, var Despicable Me Minion Mayhem. Det er en 3D-simulator, hvor man bliver forvandlet til en minion og skal trænes op. Gru har brug for flere minions til at hjælpe ham med at forberede en stor fest for hans adopterede døtre, fordi det er jubilæum for dagen, hvor han adopterede dem. Den er meget sjov, men mor og far kan ikke lide, at man bliver kastet ekstremt meget rundt (selvom forlystelsen hovedsageligt foregår på en skærm). Vi kom ind i Dr. Seuss-området, hvor alle bygninger er bygget organisk. Det er næsten umuligt at finde en lige linje. Selv palmerne er bøjede. Adrialis sagde, at for omkring 25 år siden, var der en tornado et sted, som væltede palmerne, imens de var små. De blev rejst igen, men så voksede de op i alle mulige mærkelige vinkler. Universal Studios besluttede sig for, at de passede perfekt til Dr. Seuss-området af parken, så de transporterede dem dertil. Ruben tog en sindsyg rutsjebane, som kører i loops og starter med at skyde en ud af en "kanon". Normalt kører rutsjebaner langsomt op, før de kører ned, men The Incredible Hulk Coaster har fuld fart på HELE TIDEN. Kanonen er lavet med over 200 flyhjul, som spinner rundt og rundt og rundt. Vi prøvede også Jurrasic Park River Adventure. Jeg tøvede, fordi jeg ikke kan lide at blive våd. Men vi prøvede den sidste gang, vi var der, så jeg gik med alligevel. Det er en sød bådtur, der viser dinosaurerne, imens de sprøjter lidt vand på en. Bagefter kommer man forbi en masse nedlagte hegn, og så bliver man mødt af en tyrannosaurus, før man falder ned. Det viste sig så, at droppet til sidst var blevet lavet højere siden vi var i parken sidst, og mit hår blev helt vådt, hvilket ikke var fedt. Vi prøvede mange andre forlystelser i løbet af dagen. Adrialis tog os med til Hogmeade (en del af Harry Potter-området), hvor vi kørte i Harry Potter and the Forbidden Journey, endnu en 3D-simulator. Harry, Ron og Hermione sneg os ud af Hogwarts for at slippe for en historietime og i stedet se en quidditchkamp. Men på vejen kom der en drage og angreb os. Da vi endelig kom til kampen, kom der en masse dementorer, men vi overlevede alle sammen! Vi fik lov til at køre i forlystelsen en gang til, fordi den første gang stoppede midt i det hele. Mor og far var virkelig svimle, men Ruben og jeg kørte med igen. Universal Studios har også lavet en Hogwards Express, som kører en fra den ene park til den anden. Den var virkelig rar. Vi sad bare i en kupé og så en film, der viste landskabet, som det skiftede, da vi rejste fra Hogsmeade til London. Og udenfor kupéen, gik Harry, Ron og Hermione forbi og snakkede. Den sidste forlystelse, vi prøvede sammen med Adrialis, var Race Through New York Starring Jimmy Fallon. Jimmy Fallon er USA's elskede TV-host. Amerikanerne går meget op i The Tonight Show, og Jimmy Fallon er showets vært. Inden vi kom indenfor til forlystelsen, var det begyndt AT STYRTREGNE. Regnsæson, yay! Vi modtog et regnslag af Adrialis, men vores fødder soppede bogstaveligt talt i vores sko resten af aftenen. Og for at det ikke skal være løgn, så var den sidste forlystelse virkelig forfærdelig. Vi kørte igennem New Yorks gader. Vi både ræsede, rutsjede og fløj rundt - mor var lige ved at brække sig. Det, jeg synes, var slemt ved turen var vindpustene! Det blæste så meget, at jeg fik gåsehud op og ned ad armene. Bagefter var jeg bare våd og kold, og mor og far var rundtossede. Vi gik hen til en restaurant, som jeg havde fundet, fordi jeg var ved at sulte. Igen kørte vi med Hogwards Ekspressen, og da vi stod af i Hogsmeade, regnede det ikke mere. Vi jokede med, at det kun regner i London. Der er det jo så dårligt vejr. Vi spiste aftensmad på Mythos. En ting, folk i Orlando - og mange andre varme steder - ikke forstår, er aircondition! SERIØST! Og de burde ellers være eksperter! Der var skidekoldt inde i restauranten. Jeg dækkede mig selv til med servietter. Efter vi havde spist, ville vi mest bare hjem, men jeg ville lige nå The Simpsons Ride.Den var også sjov. Vi kørte i flere rutsjebaner, men den var ikke ligeså voldsom som den sidste (og der var ikke nogen vind!). Vi gik ud til parkeringspladsen, hvor en mand hentede vores nøgler og derefter vores bil og kørte den direkte hen til os. Imens vi kørte hjem, så vi et sejt skilt, hvor der stod: "DON'T DRINK AND DRIVE - ARRIVE ALIVE." Alt i alt var det en meget sjov dag. Men vi var også meget trætte, da vi kom hjem. Mest af alt tror jeg bare, at vi var glade for at få vores sko af. Vi ses snart! {Tryk på billederne for at forstørre.}
Billede #1: Indgangen til Universal Studios
Billede #2: Min aftensmad!
Billede #3: Hogsmeade
Billede #4: Diagonalstrædet

Outlet-mareridt og en lukket pool

2018-07-06

Hej igen! Jeg er super træt lige nu, selvom klokken kun er halv otte. Jeg håber, at jeg kan holde mig vågen længe nok til at skrive det her. Vi stod op klokken 8 i morges, selvom vi allesammen ikke var helt friske. Vi kørte til en outlet i nærheden, hvor vi delte os op i piger og drenge. Mor og jeg kiggede i butikkerne uden held. Vi kan IKKE lide outletter. Mærkevarer er ikke os. Far kan tilgengæld godt lide outletter, men det er kun fordi, han køber det samme tøj hele tiden, og i en outlet kan han sparer en masse penge. Vi kom forbi en masse butikker med vildt mærkeligt tøj. Nogle gange åbnede mor og jeg døren, trådte et skridt ind og bakkede derefter lige så stille ud igen (bib, bib, bib). Jeg beskrev vores situation perfekt, da jeg sagde: "Vi vil bare gerne have noget tøj, som passer og ikke ligner lort." Men det er åbenbart for meget forlangt. Jeg fandt kun en butik, som virkelig passede til min stil, men jeg passede selvfølgelig ikke tøjet. Jeg prøvede ellers en virkelig skøn, lavendel prinsessekjole. Det blev hurtigt meget varmt efter et par timer. Luften er meget fugtig her i Orlando. Vi spiste frokost i et food court, hvor jeg fik en burrito bowl. Bagefter kørte vi videre til en anden del af outletten, og jeg købte faktisk noget! Et sæt træningstøj med 3 dele fra GAP. Det burde have kostet $75, men vi fik det til $22!!! M or købte også en mega sød sommerkjole. Da vi kom hjem, ville vi gerne i poolen ... men regnsæson! Poolen var lukket, fordi der var slået et lyn ned et eller andet sted. I stedet kørte vi til et supermarked for at handle ind. Et rigtigt supermarked. Det er kæmpestort. Jeg købte 4 honning mangoer og en underlig banan, jeg aldrig har set før! Vi købte også ind til aftensmad, som vi spiste hjemme på hotellet i dag. Da vi kom tilbage fra supermarkedet, var poolen åbnet igen. Så vi hoppede i og svømmede lidt. Jeg havde min nye bikini på. Der er små firben overalt her. De er så søde, og de løber rundt på fortovene! Der sad også et par ænder ved poolen, som ikke var spor bange af sig. Resten af aftenen slappede vi af. Vi slapper stadigvæk af. Det har vi vist brug for. I morgen er en begivenhedsrig dag, for i morgen skal vi til Universal Studios, og jeg glæder mig sygt meget. Og mor er helt vidunderlig. Hun er den sødeste i hele verden. Og hun er meget smuk. Og klog. Og beskeden. Hun har slet ikke sagt, at jeg skal skrive det her. Vi ses i morgen. {Tryk på billederne for at forstørre.} Billede 1: 2 ænder ved poolen!!
Billede 2: Min frokost fra Curitto
Billede 3: Mor og far ved poolen
Billede 4: Vores lejede bil
Billede 5: Hotellets pool
Billede 6: Mig ved poolen
Billede 7: Floridays Resort Orlando-skilt i mosaik

3 Lande på 24 Timer

2018-07-05

Hej til alle jer, der læser med! Vi er ankommet til Floridays Resort i Orlando nu. Det er sjovt at tænke på, at vi befandt os på et andet kontinent for lidt over 24 timer siden. Klokken er 7 om morgenen lige nu, hvilket vil sige, at den er 1 hos jer. Jeg sov virkelig dårligt i nat, så jeg lider nok af jetlag, men jeg er ikke fuldstændig udmattet. Morfar kom i går klokken kvart i 9 om morgenen og kørte os til lufthavnen som sædvanlig, og vi ankom som sædvanlig i rigtig god tid. (Tak, morfar!) Det første, jeg gjorde, var at købe en sandwich og kage fra 42°RAW. Det er en vegansk restaurantkæde, der for nylig har åbnet et sted i terminal 2. Vi ventede, og de andre spiste sin frokost, men jeg ventede med at spise, indtil vi var kommet ombord på vores første fly til Amsterdam, hvor vi skulle mellemlande. Det viste sig så, at der var noget galt den højre propel, så vi var forsinket med 50 MINUTTER! Vi nåede at indhente et kvarter, men vi måtte løbe igennem hele Amsterdams lufthavn, og vi var måske slet ikke nået flyet, hvis jeg havde fået øje på et skilt, hvor der stod "Orlando: Gate closing ... ", hvilket gav os adgang til at komme forrest i KÆMPEKØEN til at få vores pas tjekket. Hvis det ikke skal være løgn, så blev far og jeg også udvalgt til et ekstra sikkerhedstjek, hvilket betød, at jeg skulle smide mine sko og kropsvisiteres af en venlig dame, men det var stadig ikke rart. Flyveturen til Orlando var OGSÅ en halv time forsinket, men ellers gik det fint. Jeg fik dhal til aftensmad, og jeg så en Disney-film, der hedder Coco. Jeg nåede også at læse en hel bog. Da flyet havde krydset Atlanterhavet, og vi cirklede en omgang rundt om Orlando, før vi måtte lande, kunne man virkelig se, hvor anderledes landskabet er i forhold til Danmark. For det første er det regnsæson her (hvilket I kommer til at høre mere om lige om lidt, haha!), så landskabet er frodigt og grønt. I stedet for massevis af marker, er der enormt mange træer her. Og så er der beboelsesområderne, som er bygget i cirkler rundt om søerne. I danmark er de mere spredt i små firkanter. Nogle huse ligger også ude PÅ søerne, og så er der bygget en gangbro hen til dem. Ruben var begejstret over, hvor mange af husene, der har et svømmebassin. Vi landede i Orlandos lufthavn klokken 6 om aftenen, hvor vi skulle igennem et grænse-sikkerhedstjek-noget, hvor de tog et aftryk af vores fingre og øjne.
Vi stod i lang tid i en kø, men vi fik vores bagage og lejede bil hurtigt. Vi måtte selv vælge bilen, og den er rigtig behagelig. Jeg kiggede på tordenskyerne, imens vi kørte. Der var et gigantisk lyn, som var virkelig smukt. Ruben og jeg morede os over, at tælle småmønter. Jeg havde en hånd fuld af penge, som kun svarede til omkring $2,5. Vi stoppede hos Walgreens for at købe morgenmad, og om lidt skal vi spise, og så skal jeg smage en ny mandelmælk. Da vi ankom til vores hotel, styrtregnede det ... Vi blev en smule våde. Men hotelværelset er virkelig stort! Ruben og jeg har vores eget værelse, og vi har også et mega lækkert køkken, som jeg godt gad lave mad i. Jeg indsætter nogle billeder, efter jeg har spist morgenmad! Vi ses i morgen. {Tryk på billederne for at forstørre.}
Billede 1: Rubens og mit soveværelse
Billede 2: Stuen (far elsker sofaerne)
Billede 3: Boblebadet på mors og fars badeværelse
Billede 4: Min morgenmad!
Billede 5: Rubens og mit badeværelse
Billede 6: Mors og fars soveværelse v Billede 7: Køkkenet (tjek lige den ovn!)